torsdag den 25. oktober 2018

25 oktober 2018 er en god dag

Jeg har været lidt stille her på bloggen. Jeg vil nok være lidt stille her i starten fordi jeg arbejder på den forrige blog. Slutningen skal blive færdig. Jeg har haft brug for at tænke mig om og der er kommet et nyt menneske ind i mit liv min model lars.

Vi har brugt en del tid sammen i atelieret og på at lære hinanden at kende. Vi har startet 3 nye malerier op og jeg har planer om det fjerde. Vi har bla. brugt en pistolattrap så der er rigtig drama på de nye malerier. De er de rene krimier. Men det passer jo godt til mit liv. Jeg har også haft pistolen på panden...sådan i overført betydning. lars er en virkelig fin fyr og et godt bekendskab. Han går på jagt og skyder i sin fritid. Han har købt en motorcykel og den er jeg inviteret til at køre tur på til foråret. Det er dejligt at være godt i gang med nye malerier. Der er mange andre der er færdige.

Af personlige årsager er separatudstillingen i Pialeh udsat til april. Den første udstilling i København bliver derfor en gruppeudstilling i "Den Gule Villa" på Frederiksberg i december og Januar.

Jeg ved det ikke helt men måske holder jeg åbent hus i mit atelier til den 2 februar ellers har jeg reception på udstillingen. Men det er måske ikke en helt dårlig ide at åbne atelieret for folk...

Tiden går og flere og flere gode ting er sket. Jeg er meget glad og taknemmelig over at Gud omsider er grebet ind. Jeg synes at min blog jeg skrev på før er færdig til redigering. Derfor har jeg lukket bloggen og nu kan man kun se den ved at melde sig ind og følge processen. Det er helt utroligt så mange der har læst den men successer skal også stoppe på et tidspunkt og nye tiltag komme til.

Jeg kan godt se på det hele at den skrivepause jeg havde tildelt mig selv - det er jeg blevet for kendt til. Overalt i byen i går talte folk om at man troede jeg var ved at dø. Det er jeg skam ikke jeg har haft mig en tiltrængt pause fra bloggen. Jeg har malet, slappet af, gjort rent og ladet op. Nu vil jeg begynde så småt med en ny blog og jeg vil også redigere de andre så det går nok lidt langsommere. De er lagt ud på min hjemmeside under "Blogs of Lotte Kjoeller" og kan findes derfra. Min allerførste blog er kommet med også.

Nu må jeg slutte for jeg skal på arbejde med croquis i aften.