lørdag den 27. oktober 2018

Art Center Järvilinna i Finland til sommer

Det er blevet besluttet at jeg og en ven skal på recidency i Finland til sommer 200 km væk fra Helsinki midt i naturen. Han skal skrive på sin bog og være min model. Jeg skal tegne og 2 uger skal jeg være på kursus i en glaskunstners atelier. Jeg skal "male" på glas. Det er et helt nyt eventyr for mig. Jeg har aldrig malet glas før. Jeg glæder mig allerede. Det er nu lang tid siden jeg har været i udlandet for at male. Stedet hvor jeg skal bo og arbejde juli 2019 hedder: Art Center Järvilinna. Det ligger midt i naturen ved en sø. Nu må vi håbe at vejret er nogenlunde med os og at der ikke er alt for mange myg.