søndag den 28. oktober 2018

Et nyt barn er født

Jeg har malet snart hele dagen. Et nyt barn er født. Jeg er begyndt på det fjerde billede. Han med hat og en revolver på jorden. Jeg har også malt på andre billeder i dag. Der er fuld gang i mig. Nogle af billederne pejer tilbage til min ungdom hvor jeg brugte meget lys blå og okker med en figur (selvportræt) i et blåt rum med okker gulv. Det var de billeder jeg slog igennem med. Den nye indretning af mit atelier betyder at disse farver er kommet tilbage i rummet igen. Jeg har også klunset et ægte tæppe hvor der indgår en del okker i.

Okker er en jordfarve. En fin farve med naturlig gul-brun. Den findes især nogle steder i verden som jord. Det gør sienna også. Brændt sienna er rød-brun og findes i Italien et sted der hedder Sienna. Den findes også andre steder i verden fx. Tyrkiet og Afrika. Her vokser de grønne planter i rød jord og det ser helt magisk ud. Planternes grønne er grønnere på rød jord.

De nye billeder er godt begyndt men langt fra færdige. Der går nok en måned eller mere med dem. Jeg skal male igen på torsdag men her tirsdag skal jeg arbejde med at ramme malerier ind. Det er ikke noget jeg er særlig god til men det skal jo gøres. Så i morgen efter arbejde kommer jeg tilbage for at indramme. Jeg må skabe noget plads til at arbejde på.

Jeg har også lavet en aftale om at jeg skal i naturen og en om at jeg skal et smut til Horsens. Der sker da noget må man sige men det er på et langt mere fredeligt plan end sidste år. Midt i november begyndte hele det skæbnesvangre år med SMil. Nu er der kun fremtiden tilbage. En fremtid der allerede nu tegner lysere og bedre. Halleluja!