lørdag den 27. oktober 2018

Mange malerier er færdige og kunsten går

Her til eftermiddag og aften har jeg sorteret mine billeder. Jeg har været i atelieret det meste af dagen efter brunch. Rigtig mange billeder er blevet båret ind i baglokalet ved siden af til bordet hvor jeg rammer ind. De er færdige og skal indrammes. Så nu er der blevet maleplads i atelierrummet igen. Jeg har tænkt meget over billederne i dag både de der er næsten færdige og de nye med pistolen på. Det er en hel lettelse at så mange malerier er klar til indramning for det betyder at jeg har gjort mit arbejde godt.

De malerier jeg har malet er ikke ligefrem sukkersøde solskinsbilleder. Der er noget ekspressivt dramatisk over dem. Det er jo ikke så underligt med det dramatiske år de er blevet skabt i. Jeg vil simpelthen aldrig glemme det. Jeg håber aldrig jeg skal opleve det igen. Men det skal der også være plads til - alvoren, galjenhumoren og drama.

I morgen skal jeg male efter model. De 3 malerier jeg har startet op efter min model er langt fra færdige. Jeg har et 4 billede inde i mit hovede. Jeg er så godt i gang. Men for ordenens skyld må jeg hellere få indrammet og færdiggjort de malerier der står og fylder op så jeg dårligt selv kan være her.

Jeg har søgt 2 legater. Det ene har jeg fået før og det andet er for professionelle kvindelige kunstnere over 50 år. Jeg håber at jeg får dem. Pengene skal gå til at betale regninger ud så det bliver lettere at holde budgettet i fremtiden. De skal også gå til at betale en udstilling i Italien og en i New York. Det er dejligt at mennesker værdisætter en og synes man er værdig et legat. Efter jul må jeg i gang med at søge legater til mit sommerophold i Finland som jo helst skal være skattefri rejselegater.

Og jeg må samtidig konstatere at selvom jeg kan synes at sladderen har været hård ind imellem så vender det negative til det positive og har givet mig nye venner, gamle venner tilbage, kunder og en helt ny position i København. København og Danmark har fået sig en kvindelig kunstnerinde de værdsætter og kender på gaden - og det er mig. En kvinde der tør male nøgne mennesker og kan skrive en blog og har sine meningers mod. En kunstner hvis blog blev læst af over 9000 mennesker. En kunstner der ved hvem Gud er. En modig kvinde. Hvor jeg har det mod fra det ved jeg ikke. Men hvis Gud er med mig hvad kan så være imod mig? Gud er stor og stærk.