fredag den 2. november 2018

De dødes dag og Allehelgen

Jeg har været til De dødes dag for anden gang i mit liv. Det var jeg fordi min reservefar Alfredo som er fra Mexico havde komponeret noget af musikken til en performance der foregik i mørket inde på Assistens kirkegård på Nørrebro i København. Jeg har kendt Alfredo snart hele mit liv og han og hans kreative sider har været med til at forme mig til det menneske jeg er. Der skete det da jeg blev kristen og han fik en indiansk tro at det blev svært for os at mødes om vores så forskellige tro. Ved at lave en intallation "I begyndelsen var billedet" sammen kom vi begge til en bedre forståelse af hinandens tro. Vi må konstatere at selvom vi ligner hinanden så har vores meget forskellige opvækst gjort vores valg meget forskelligt vedrørende tro men at det er der jo ikke noget at sige til for vi er opvokset meget anderledes. Og på den måde har vi kunne mødes igen.

Den performance handlede om døden og alle var klædt som skeletter. Der medvirkede både børn og voksne der "dansede" som skeletter med ild, lysende genstande og blomster i håret og høje sko. I mexico er kvindelige skeletter med makeup og høje sko. Mit indtryk er at mange danskere ikke kan forstå hvorfor Mexicanerne fejrer døden på denne måde. Men nu skal I høre hvordan jeg forstår det.

De dødes dag er Mexicansk Allehelgen. Det er en katolsk højtid i Mexico. På denne dag fejrer man i Mexico de døde som man har mistet igennem sit liv. Det gør man ved at klæde sig som et skelet fx ved at bære en skeletdragt eller male sig i hovedet. Man gør det også på andre måder. Man bygger et alter til ære for den døde med alle de ting og genstande den døde kunne lide som levende. Hvis han røg cigarer og spillede guitar så indgår en cigar og en guitar på alteret. Der spredes en bestemt blomst blade ud så den døde kan finde vej hjem. Det er meget vigtigt fordi så ved den døde han er velkommen til at komme på besøg nede på jorden kun denne dag.

Mexicanerne mener som vi at "himlen" findes oppe i skyerne oppe i himlen. Men så vidt jeg kan forstå findes flere himler i Mexico. Den himmel som vi protestanter kalder himlen er den himmel i Mexico hvor alle kommer op - onde som gode - i en stor by hvor de lever som skeletter. Den døde er nemlig først rigtig død når alle har glemt ham og da kommer de til en anden himmel uden skelet. Jeg tror at de fleste danskere ligesom jeg selv tror at det er mit sind der vandrer op i himlen og vi som en åndelig skikkelse der ligner os med kød og blod går rundt. Jeg tror også det er en by.

Denne ene gang om året til De dødes dag kommer de døde ned på jorden som skeletter for at besøge dem de kender og som gerne vil se dem. De vandrer fra himlen fra "himmelbyen" ned til jorden af broer skabt af orange blomsterblade. Hvis de levende mindes dem kan de komme ned på besøg. Er der ingen der mindes dem mere synker de i og bliver "rigtig" døde.

Her hjemme har vi noget tilsvarende i folkekirken kun få dage fra De dødes dag. Søndagen efter er vores Allehelgen hvor der findes en gudstjeneste i folkekirken der ærer de døde ved at prædike om døden, tænde et lys og spise sammen. Hvor Allehelgen mere er en ophøjet voksenbegivenhed er De dødes dag en folkefest hvor alle deltager - både børn og voksne.

Mexicanerne har et helt andet syn på døden. De er ikke bange for døden men ser den som et naturligt slutpunkt og en vej videre. I danmark er der alt for mange mennesker der er alt for bange for døden. Men det er jo vigtigt at huske at de der fødes dør også på et tidspunkt. Det er helt naturligt og ikke noget at være bange for. Vi skal jo i himlen hvis vi har gjort os fortjent til det og det er jo bare et endnu bedre sted at være. Så jeg synes faktisk at vi danskere har noget at lære af Mexico. Lad døden være en naturlig begivenhed at mindes og ikke noget der jager os en skræk i livet.

Ære være de døde jeg har mistet.