mandag den 17. december 2018

En selskabelig weekend og influenza

Jeg skulle have haft en meget selskabelig weekend. Jeg holdt jul med min familie i lørdags hos min søster Mette der bor i et hus i Bagsværd. Mette har haft en mærkegenbrugs butik i Lygby Hovedgade i Lyngby men har valgt at lukke butikken ned da der er flyttet rockere og hashsalg ind i frisørbutikken ved siden af. Huset de bor i har prøvet at smide Frisøren ud men de har gjort ting så retssagen faldt ud til deres side. Og leve med mindre salg fordi Rockere står udenfor hendes dør og sælger hash det kunne mette ikke klare. Hun har lukket butikken. Hendes livsværk. Hun er meget ked af det og de andre har beslutettet at de voksne ikke giver julegaver i år fordi vi ikke holder jul sammen. Det har jeg respekteret men købt nogle meget fine fødselsdagsgaver i stedet for for det legat jeg fik. Jeg er også begyndt på at lave en legatansøgning til rejselegater til min tur til Finland til sommer.

Jeg savnede min ven så derfor tog jeg ud til ham efter familiejulefrokost. Vi havde ikke set hinanden i en uge på grund af juleri. Jeg tog hjem i går aftes og det må have været meget koldt fordi da jeg endelig kom hjem frøs jeg så meget at jeg gik tidligt i seng. Jeg sov ret meget og i dag har jeg måtte konstatere at jeg er blevet smittet med influenza. Det er ikke så godt. Julen står for døren og det er mig der skal være med til at lave maden. Gerda er en gammel dame og bliver hun smittet med influenza får hun lungebetændelse og ender på hospitalet. Så uha det er et meget dårligt tidspunkt at være sløj på. Så hvis jeg i et stykke tid ikke skriver så meget er det nok fordi jeg bliver syg.