mandag den 31. december 2018

Feminisme eller ej?

Jeg kalder mig ikke selv feminist. Men jeg er glad for at der findes andre kvindelige feminister end jeg selv. Min nuværende mand siger at jeg har et strejf af feminisme og det kan han godt lide ved mig. Det er ikke altid han er enig men han synes det er spændende med stærke kvinder der røre på sig og tør have sine meninger.

 Jeg siger at jeg synes ikke at hverken mand eller kvinde skal banke hinanden med bibelen i hovedet. De er overfor Gud ligeværdige og både mand og kvinde bliver brugt til tjeneste for ham. Hvis Gud ønskede at jeg skulle undertrykkes havde han gjort det selv for længe siden. Vores roller er meget forskellige fordi vi som mennesker er forskellige. Bibelen og det der står i bibelen er for mig en kilde og mulighed for selvudvikling som både mand og kvinde kan gøre brug af på ligeværdig vis. De opgaver Gud giver os er opgaver efter evne og ikke efter køn. Bibelen kan bruges til at slå hinanden oven i hovedet med. Det har aldrig været meningen. Begge køn har lov til at have sine nuancer. Alle mennesker har deres styrker og svagheder.

Det gælder om at støtte hinandens svage sider og bruge de stærke sider hos hinanden. Jeg var på et tidspunkt gift med en akademiker og bibliotekar. Da han arbejdede 37 timer samt overarbejde var det min opgave at løse det meste huslige fordi mit job kun var på 15 timer. Feminist eller ej så må rimeligheden være at den der har mest tid lægger det største arbejde hjemme.

Nu er jeg i en anden situation. Min mand er afgået fra arbejdsmarkedet og jeg arbejder stadig som kunstner. Derfor hjælper han mig det mere end min første mand. Og det er rimeligt nok. Jeg er glad for at vi overhovedet har kvindelige feminister der er kristne. Jeg hører jo nok selv med. Da jeg læste kunsthistorie som ung var mit sidefag kvindeforskning. Men vi feminister i dag går ikke med lilla bleer og lader os insimere for at få børn. Vi er gift med en mand der synes om en stærk kvinde og elsker os for det. Vi går med røde sko. Og han er stor nok til ikke at føle sig undertrykt af den grund.

Jeg er heller ikke selv opdraget til at lade mig undertrykke eller undertrykke andre. Min mor var en stærk kvinde og jeg kommer fra den tid hvor der var kvindeoprør. Jeg synes vi er lige uanset køn og alder. Og hvis det er at være feminist at være lige med sin mand ja så er jeg det. For jeg gider ikke finde mig i en mand der vil undertrykke mig.