onsdag den 12. december 2018

Hvad med det NØGNE menneske?

Jeg har kontordag i dag. I morgen skal jeg i Rødovrecenteret og bytte tøj samt muligvis male efter model. Vi skulle male fredag men jeg kan ikke. Samtidig er jeg ved at koge skroget til en and så der kan laves en dejlig ret eller suppe af det. Jeg har spist and i flere dage efter at jeg har haft gæster.

Jeg er ligenu i gang med at sende ansøgninger ud om "det NØGNE menneske". Vi skal have fundet et nyt stort udstillingssted efter vores næste udstilling. Jeg er også travlt optaget af at male efter model. Jeg har i øjeblikket 4 modeller der står model for mig. Den ene en forfatter fra Falster. En skolelærer fra Nordsjælland. En pilot. Og min ven der er revisor. De siger alle fire at de gør det fordi de vil deltage i "det NØGNE menneske". Så det kan godt være at jeg får knups af at være kvindelig kurator til "det NØGNE menneske" men jeg får også kredit som spændende mennesker der vil være mine modeller, nye venner og kontakter samt en kristen kæreste/ven fra overklassen. Han vil gerne have en stærk kvinde. Han synes jeg er stærk. Så det er måske ikke så ringe endda. Hvad mere mon min kunst vil bringe mig?

"det NØGNE menneskes" næste udstilling bliver 18 maj til 15 juni 2019 i Pakhuset, Nykøbing sj