søndag den 23. december 2018

Juleaftensdag

Nu er dagen oprinden. Juledag er kommet. Vi skal alle stege flæskesteg og juleand og vi skal hygge med vores venner og familie. Vi må håbe at ham med kanen tilgodeser os og vender sit køretøj mod Østerbro og Danmark hvor vi alle venter spændt på dagens høst af gaver. Gaver som vores kære har velsignet os med. Jeg skal selv være med til at lave julemaden så jeg regner ikke med at nå i kirke i dag. Men for mange er det en tradition at gå i kirke juledag. Kirkerne er propfyldte denne dag. Juleenglene flyver over det hele. Dagen er lagt. Gud har velsignet os. Verden venter forude.

Selv skal jeg holde jul med Gerda og Lars i Brønshøj. Min familie er spredt ud over det ganske land og holder jul hver for sig denne juleaften. Om et år skal vi alle holde jul sammen igen. Hvis nogle af dem læser med her ønsker jeg en god jul.

Jeg har stegen klar ude på altanen og der er købt ind til rødkålssalat af rødkål, pinjekerner og manderiner så lars også kan tåle den. En stor fæl due har desværre fundet ud af at jeg gemmer mad på altanen og jeg måtte løbe ud for at redde julestegen.

Jeg skal nå at pakke de sidste gaver ind og kl. 13 må jeg tage turen til Brønshøj for at hjælpe med julemaden.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle de læsende mennesker en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Giv et knus til dem du holder af os husk at være gode og gavmilde ved hinanden.

Juleknus fra Lotte