torsdag den 27. december 2018

Juletraditioner

Nu har jeg være hos lars nogle dage og vi har hygget os i julen. Men hjerternes fest er også smerternes fest. Jeg kender en der har været syg i julen og jeg kender en der er gået på druk i julen. Uha hvor syg han blev og hvor han fortrød det. Det er ikke let at være tørlagt alkoholiker.

Man glemmer nogle gange her i julen at der også er mennesker der lider. Børn hvis forældre er afhængige. Mennesker der er syge eller ingen steder har at bo. For ikke at tale om de ensomme der ikke har nogen at fejre jul med. De der bor på gaden. At have en god jul er et privilegium og ikke en selvfølge. Overalt på kloden er der juleaftener og julefrokoster hvor familien får for meget snaps og kommer op at slås imens grædende børn ser på.

Jeg kommer ikke af nogen rig familie. Men mine forældre der selv var børn af alkoholikere drak ikke meget og vi havde en god jul hvert år. Noget af det jeg husker tydeligt er at min mor læste Peters jul for os. Da jeg var helt lille kunne jeg ikke holde ud at gåsen skulle slagtes i denne bog og jeg tegnede egne tegninger henover siderne hvor gåsen slagtes. Min far som kunne tegne selv havde ellers rigt dekoreret bogen.

Som voksen forstår man bedre at dyr må dø så vi mennesker kan få noget at spise. Det er en naturlov at vi lever af naturen og naturen lever af os. Vi er en del af naturen og vi er dybt afhængige af den.
Derfor går jeg med min sorte rulamspels uden problemer. Jeg kender nogle der sagde til mig at det kunne jeg ikke tillade mig. Det er et dyr. Så sagde jeg I går selv med sko af kolæder. Jeg går med lammeskind. Begge dele er vores mad. Derfor er det kun godt at vi bruger HELE dyret når vi alligevel skal spise dets indre så også at bruge skindet og hvad der ellers er på det dyr. Det måtte de give mig ret i. Vi kan ikke undvære de dyr. Vi er afhængige af deres levering af skind og mado.lign..