søndag den 20. januar 2019

Naturkvinder og naturmænd

Inde i Ribes vikinger kom vi til at tale om at jeg engang havde været med på en udstilling om havfruer. Derfor har jeg studeret havfruer. Herhjemme kender vi mest H.C. Andersens og disneys søde version. I Iran er havfruer nogle væmmelige bæster der nærmest æder deres sømand. Men fælles for begge måder at se havfruer på er at de er naturkvinder.

H.C. Andersens naturpige "Den lille havfrue" er naturpigen der vil ofre alt for at få sin prins og civilisationen - menneskemanden - der ikke vil have hende. Hun går til grunde men forvandles til en "havfrueengel" der hjælper mennesker.

Iranske uhyrer er simpelthen med hugtænder og kæmpe kroppe frygtindgydende bæster. De er også naturens kvinde.

Vikingerne var også naturmennesker og deres kvinder og mænd naturkvinder og naturmænd. Vi der bor i Danmark er kristne for vikingerne blev kristne. Og i vores danske gener findes gener fra disse naturkvinder og -mænd. Vi tænker ikke så meget over det i vores civiliserede verden. Men naturkvinden og manden i os kan provokeres frem hvis det bliver nødvendigt. Hun kommer frem når der er brug for hende.

lars siger"Det er en kvinde...Ja og der er meget naturkvinde i dig Lotte".

Ekspedienten svarer: "Ja og når en kvinde føder så er det helt klart naturkvinden der føder og kæmper for sit afkom og forsvarer det i mange år så det kan vokse sig stærkt.

"Det tror jeg gerne siger jeg. Men hende skal vi ikke benægte men være stolte af. Hun kommer fra vores forfædre som vikingerne og det er hende der giver os kraft og styrke når vi er i nød. Så indeni os findes denne naturkvinde eller naturmand og vi skal være stolte af hende. Hun forsvarer os. Så jeg er blevet enig med mig selv om at havfruer og naturkvinder det er noget der findes inde i enhver kvinde. Derfor valgte jeg at male helt almindelige kvinder som havfruer fx. med kort hår og hvordan de nu så ud - og tilføjede blot en hale på maleriet i stedet for ben.

Indeni mig findes en naturkvinde - med girlpower siger lars - og hende er jeg stolt af. Havde hun ikke været der havde jeg ikke kunnet stå skansen imod en hel flok dominanter og uden Guds kraft i hende ville jeg ikke kunne vinde mine slag.