søndag den 27. januar 2019

Tanker på en søndag

Jeg har malet model her til morgen og fik fortsat på 2 malerier af min forfattermodel. Nu er han kørt hjem. Han har 2 timers kørsel. Før han kørte bad jeg for ham. Vi er efterhånden kommet tæt på hinanden. Han og jeg ligner faktisk hinanden og vores liv ligner hinanden. Det er interessant at kende et så klogt, fantasifuldt og spændende menneske.

Jeg har været uden lars siden lørdag aften hvor vi hyggede os. Vi brugte dagen i går til at køre i naturen og fixe vores telt. Det sneede og var glat så det var ikke en helt let opgave. I morgen skal jeg se ham igen og vi skal forberede os til at holde min fødselsdag på tirsdag. Der kommer til at ske noget som jeg ikke kan røbe her.

Det er helt utroligt hvad der løber af sladder om mig hele tiden og nogle gange er jeg en helt og andre gange en skurk så det er svært at tage alvorligt. Jeg skal bare gå på gaden så ryger sladderen ud. Men den vender hele tiden. Og sladder er ikke altid sand. Så man skal passe på ikke at tage det for alvorligt. Nogle gange er jeg bare så træt af det at jeg ville ønske mig at være ukendt og blive væk i mængden igen.

Jeg har tænkt meget over tingene i dag. Tiden ligenu er både en rigtig god tid men det er også en alvorlig tid. Det er svært at rumme 2 så forskellige tendenser i mit liv på samme tid. Sådan er det nogle gange når livet forandrer sig og bliver noget andet.

Men en ting er helt sikkert. Jeg skal aldrig arbejde som sosuassistent mere. Det bruger mig på nogle forkerte tangenter. Det misbruger mine gamle ar. En ting er at mine venner, familie og min mand er glad for de gaver jeg har. Jeg hjælper dem også gerne. Men det må aldrig tage overhånd for det er muligt det gavner andre men det gavner ikke mig. Det skader mig mere end det gavner mig. Åndelige gaver er jo ikke noget man selv bestemmer man har men man kan bestemme om man vil bruge den slags nådegaver på sin egen bekostning.